Konceptet

Et legende let bevægelsesværktøj

Let Leg hjælper landets skoler, SFO’er, fritidsklubber og andre institutioner med at forberede og iværksætte bevægelse i undervisningen. Det gør vi gennem både pakker med lege + dertilhørende materialer og kurser på jeres hjemmebane, der uddanner personalet.
Folkeskolereformen stiller krav om, at elever får bevæget sig i gennemsnit 45 minutter dagligt. Det kan dog være svært at finde på nye og sjove aktiviteter til bevægelse hver dag, ligesom at det er tids- og ressourcekrævende at forberede.
Derfor udvikler Leg Let sjove og konkrete legekort til undervisningsbrug. Legene er målstyrede efter både undervisningsministeriets forenklede fællesmål og pædagogiske mål som samarbejde, motorik og sanser. Vi mener aktivitet og bevægelse i undervisningen er fantastisk, og det behøver ikke tage mere end 1 minut at forberede. Med legekort fra Let Leg er du garanteret mindre forberedelsestid samt mere inspiration, sjov og læring.

Legepakkerne

Pakkerne er simple og lette at anvende i dagligdagen for enhver lærer, pædagog eller lærervikar.

Legene er nemme at igangsætte og har altid børnene i centrum.

Tag et kort fra mappen samt de dertilhørende materialer fra kassen ved siden af.
Læs de få linjer på kortet, der beskriver legen
Sæt legen i gang sammen med børnene.

Alle legene er udvalgt, forberedt og beskrevet så de kan forberedes nemt på kun få minutter – alt sammen for at du som lærer, pædagog eller lærervikar får et større overskud i hverdagen.

Legebanken

Legebanken gør det endnu nemmere for dig at sætte en leg i gang i undervisningen. Find let din leg online og få vist billeder og videoer af legen – sæt fx legens instruktionsvideo op på dit smartboard eller projekter og lad legen begynde. Det er legende let bevægelse!

Lad børnene bestemme!
Mange af vores kunder bruger Legebanken til at inddrage eleverne i forberedelsen af bevægelse i undervisningen. Fx får 2 elever fra munkegårdsskolen på Sjælland lov til at vælge en matematikleg til næste dags matematikundervisning. Resultatet er fantastisk på alle måder med blandt andet øget motivation blandt eleverne og mindre forberedelsestid for den voksne.

Kurser

Hos Let Leg tilbyder vi både korte kurser og længerevarende forløb, for at hjælpe jer med at skabe den bedst mulige implementering af bevægelseskultur.

Uanset hvad I vælger, er det med udgangspunkt i jeres behov. Jeres praksis. Jeres ønsker.

Hos os får I

  • Ny og praksisnær viden, så I bliver klædt solidt på til at varetage bevægelse i undervisningen
  • Alt hvad I skal bruge, for at leve op til de 45 minutters bevægelse
  • Et fælles sprog for bevægelse
  • Indblik i den nyeste forskning inden for bevægelse, motivation og læring
  • Bevægelse som et element, der arbejder sammen med fokuspunkter, I allerede har i årshjulet