Artikel fra POLITIKEN SKOLELIV

Forberedelsestid på ét minut: Skoler køber hjælp til bevægelse

Sebastian Risbøl Jacobsen

Journalist

Politiken Skoleliv

21/8/2019

Skolereformen har åbnet et marked for virksomheder, der hjælper skolerne med at få bevægelse ind i skoleskemaet. Det er ikke anderledes end at tilkøbe andre læremidler, siger skoleleder.

Understøttende undervisning, den åbne skole og lektiecaféer efter skoletid.

Der har været rigeligt med nye initiativer for skoler at forholde sig til og implementere, siden folkeskolereformen trådte i kraft.

Det er givetvis også forklaringen på, at et fjerde krav om mere motion og idræt – og mindst 45 minutter om dagen i gennemsnit – tilsyneladende er blevet forsømt. En spørgeskemaundersøgelse fra sidste år viser i hvert fald, at knap hver tredje skole stadig ikke lever op til 45-minutters kravet.

Og tirsdag kunne vi her på Politiken Skoleliv fortælle, at kun hver tredje pædagog i skolevæsnet mener, at kravet bliver opfyldt på deres skoler.

Det kræver tid til forberedelse, som hverken lærerne eller pædagogerne altså mener, de har.

“Det handler også om variation og at bevare en kvalitet i bevægelsen, så det ikke bare er fangeleg hver gang”

Mikkel KruseLeder for SFO og klub på Lindegårdsskolen

Derfor er der opstået et marked for private virksomheder, der tilbyder skoler hjælp med at få bevægelse ind i undervisningen. To af de private virksomheder er Let Leg og Hopspots. Førstnævnte har mere end 100 skoler som kunder.

Let Leg tilbyder eksempelvis skoler køreklare lege, færdige materialekasser med de nødvendige redskaber og bevægelseskurser til skolens ansatte, så bevægelse i timer kan sættes i gang på ganske kort tid.

Lindegårdsskolen i Lyngby er en af skolerne, der har købt sig hjælp til bevægelse fra en privat virksomhed. De har været kunde hos Let Leg siden 2017.

På skolen i Lyngby er det leder af klub og SFO Mikkel Kruse, der har ansvaret for bevægelse. Han fortæller, at beslutningen om at tilkøbe hjælp blandet andet var en erkendelse af, at der var dårlig tid til forberedelse.

»Men det handler også om variation og at bevare en kvalitet i bevægelsen, så det ikke bare er fangeleg hver gang,« siger Mikkel Kruse til Politiken Skoleliv.

Fra folkeskolevikar til direktør

Da skolereformen blev til virkelighed i 2014, var Micki Kold Nagel lærervikar på Vindinge Skole i Roskilde Kommune.

Her mærkede han, hvad reformens nye krav, kombineret med det statslige indgreb på lærernes overenskomst, betød for ham og kollegerne. Han tog initiativ til at tilrettelægge og organisere lege, som kollegerne kunne bruge i undervisningen, og med ét var ideen til Let Leg undfanget.

“Vores produkt er grundlæggende at nedbringe forberedelsestiden til ét minut”

Micki Kold NagelDirektør, Let Leg

I dag er 26-årige Micki Kold Nagel virksomhedens direktør.

Foretagendet blev til i dialog med kolleger, og særligt ét råd fra en af skolens mest erfarne lærere fik afgørende betydning.

»Hun sagde til mig, at hvis produktet skulle have værdi for hende, skulle forberedelsestiden barberes ned til maksimalt ét minut. Det har hængt fast lige siden. Det er nemlig lærernes hverdag. De oplever, at de er presset på forberedelsestiden,« siger Micki Kold Nagel og tilføjer:

»Vores produkt er grundlæggende at nedbringe forberedelsestiden til ét minut.«

Pædagoger og lærere har en kasse med redskaber til rådighed og et ringbind med lege, hvor det didaktiske eller faglige formål fremgår. Det kan være at lade eleverne forme geometriske figurer hånd i hånd som eksempelvis en retvinklet trekant eller en trapez. Igennem den kropslige visualisering bliver geometri og matematik forankret i hukommelsen på en anden måde end ved traditionel tavleundervisning, forklarer Let Legs udviklingsansvarlige, Pernille Snitkjær.

Hopspots blev ligesom Let Leg også grundlagt i kølvandet af og på grund af folkeskolereformen.

Historien om Hopspots kan man læse på virksomhedens hjemmeside, hvor grundlæggeren og virksomhedens direktør, Aviaja Borup Lynggaard, fortæller, at den oprindelige idé egentlig går mange år tilbage.

Men da kravet om bevægelse blev en del af den nye folkeskolereform, så hun en enestående mulighed for at gøre idéen til virkelighed. Hendes produkt kunne pludselig løse en udfordring, skolerne stod over for.

Ledelsen skal sætte det på dagsordenen

Interesseorganisationen Dansk Skoleidræt arbejder for at fremme læring igennem idræt og tilbyder også skoler gratis inspiration til flere lege. Sammen med Trygfonden stod de sidste år bag undersøgelsen, der viste, at to tredjedele af de adspurgte skoler levede op til kravet om bevægelse, mens hver tredje skole altså endnu kæmpede med at leve op til kravet.

Samme undersøgelse viser, at det for flertallet af skolerne er drevet frem af få drevne ildsjæle. Det vil sige enkelte medarbejdere, der har grebet taktstokken og lavet bevægelse for eleverne.

“Fagligheden i bevægelse er lige så vigtig som i andre fag”

Peter BjerregaardSkoleleder, Lindegårdsskolen

Men det sikrer hverken kontinuitet eller bevægelse for alle eleverne, og det er netop skolernes store udfordring. Skolerne har svært ved at nå bevægelse i en travl hverdag og mange er ikke uddannet til det, siger Let Legs udviklingsansvarlige, Pernille Snitkjær.

Det er også en udfordring, man oplevede på Lindgårdsskolen i begyndelsen.

»Selv om vi havde redskaberne og legene, var det de færreste, der brugte det kontinuerligt,« siger Mikkel Kruse.

På flere skoler, herunder Lindegårdsskolen i Lyngby, er det pædagogerne, der står for bevægelsen, og en rundspørge blandt 5.000 pædagoger i skolevæsnet foretaget af Bupl viser, at mange pædagoger fortsat mener, at bevægelsen underprioriteres ude på skolerne.

Lindegårdsskolen har længe levet op til kravet om bevægelse, fortæller skoleleder Peter Bjerrregaard. Men det kræver ikke bare materiale og gode idéer, hvis der skal sikres kontinuitet og formål med bevægelsen, siger han. Det kræver også, at ledelsen sætter det på dagsordenen.

»Ellers går der hverdag i den, og kontinuiteten forsvinder. Ledelsen skal sætte det på dagsordenen. For lærerne har det været vigtigt at italesætte, hvilken faglig evidens der ligger bag bevægelse i undervisningen,« siger Peter Bjerregaard.

For at fastholde bevægelse på dagsordenen og inspirere hinanden, skal ansatte på Lindegårdsskolen derfor skiftevis præsentere en ny leg og forklare formålet bag til hvert personalemøde.

Ligesom andre læremidler

For nogle lyder det måske underligt, at en skole må tilkøbe sig hjælp for at leve op til lovkrav. Men på Lindegårdsskolen betragter man det på lige fod med indkøb af andre læremidler.

»Vi køber jo også fagportaler til dansk og samfundsfag for at styrke undervisningen. Det gør vi så også her. Det er undervisningsmidler, der understøtter undervisningen og giver den afveksling, vi gerne vil have. Fagligheden i bevægelse er lige så vigtig som i andre fag, og for at styrke fagligheden skal der være kvalificeret undervisningsmateriale,« siger skoleleder Peter Bjerregaard.

Og selv om Micki Kold Nagel og resten af holdet bag Let Leg har haft skolernes udfordring helt inde på livet, har de heller ingen kvabbabelser ved at sælge et produkt, der lever af, at lærere og pædagoger ikke har tid nok. Tværtimod.

»Det har jeg det rigtig godt med. Jeg føler, vi hjælper skolerne. Først hjalp vi vores kolleger. Nu gør vi det så bare på et nationalt plan og på mere end 100 skoler,« siger han.

Se artiklen på Politikens hjemmeside her

Vil du have en gratis fremvisning af Let Leg?

© Copyright - Let Leg