Bevægelse i undervisningen giver rigtig god mening fordi:
Læs mere om de forskellige effekter af bevægelse ved at klikke på ikonerne herunder.
Tre vigtige pointer om bevægelse og trivsel:
Elever, der er kropslige sammen, mobber hinanden mindre.
Tre vigtige pointer om kropslig læring:
Det svenske Bunkeflo-projekt er formentlig det mest systematiske og omfattende forsøg på at undersøge sammenhængen mellem børns motorik og effekten på deres indlæring i skolen. Her fulgte man en hel årgang af elever fra de startede i skole til de gik ud af 9. klasse. De fik forlænget skoledagen med én daglig obligatorisk bevægelsestime i løbet af alle ni år. Elever med særligt behov fik yderligere en ugentlig lektion med tilpasset motorisk træning.
Først og fremmest blev elevernes grovmotorik øget markant. Dernæst så man en tydelig sammenhæng mellem elevernes motoriske evner og deres koncentrationsevne i løbet af skoledagen. Især bemærkede man vedvarende positive effekter på koncentrationsevnen hos elever, som i udgangspunktet havde store motoriske udfordringer.
Efter 9 års skolegang var der en tydelig sammenhæng mellem elevernes motorik og deres skolepræstationer. God motorik gav bedre resultater i både svensk og matematik, hvilket kom til udtryk i elevernes læse- og skrivefærdigheder samt rum- og talopfattelse.
Danske undersøgelser har vist at knap 1/3 af alle elever, der starter i skole er motorisk understimulerede i større eller mindre grad. Det betyder, at de har sværere ved at koncentrere sig i undervisningen og derfor er mindre læringsparate. Derfor er det ekstra vigtigt at der er fokus på motorik og bevægelse i løbet af skoledagen.
Når bevægelsesaktiviteter er koblet direkte til det faglige mål, øger det elevernes forståelse af emnet. Det kan eksempelvis være, at elever i indskolingen skal forme bogstaver eller tal med kroppen. På den måde får de formerne ind på en anden måde end ved at skrive ved hjælp af deres finmotorik. Dermed får de skabt en fornemmelse af bogstaverne og tallene, så de har nemmere ved fx at undgå spejlvending.
Eleverne får skabt deres egne mentale billeder gennem sansning og kropslig erfaring, hvilket styrker deres hukommelse og dermed deres læring.
Tre vigtige pointer om puls og indlæring:
Det er velkendt, at mange elever har svært ved at koncentrere sig i 45 minutter uden at blive urolige. En tommelfingerregel er, at et barn kan koncentrere sig i omtrent så lang tid som dets alder – plus et par minutter. Det vil sige, at et barn i 2. klasse på 8 år kan koncentrere sig i omkring 10 minutter ad gangen, før der skal ske noget nyt. For de ældre elever bliver det 15-20 minutter, hvis de ellers har sovet nok og spist ordentligt.
Når vi sidder stille i længere tid ad gangen, falder blodgennemstrømningen i hjernen. Det betyder, at der kommer mindre ilt og energi, og derfor begynder hjernens funktioner langsomt at lukke ned.
Bare det at rejse sig op fra stolen øger blodgennemstrømningen. Men des mere pulsen stiger, des mere stiger blodgennemstrømningen også. Når vi bevæger os, frigives der dopamin, som både stimulerer lykkefølelse og anses for at være et af de vigtigste indlæringssignaler i hjernen.
Derfor giver det rigtig god mening at lave aktive pauser i undervisningen. Forskning viser, at en aktiv pause på 5-10 minutter øger elevernes fokus på undervisningen efterfølgende. Imidlertid har en stillesiddende pause ingen effekt på elevernes koncentrationsevne.
Danske forskere har vist, at elever forbedrer deres hjernefunktion i op til en time efter, at de har været fysisk aktive minimum 20 minutter. Dermed bliver eleverne bedre til at præstere og holde fokus i undervisningen, hvis de har bevæget sig først.
Når bevægelse integreres i undervisningen og understøtter læringsmålet i de boglige fag, viser forskningen lovende resultater. Det styrker elevernes kreativitet, tænke- og handlekraft i forbindelse med opgaveløsning. Bevægelsen styrker elevernes arbejdshukommelse, hvilket gør at de bedre kan fastholde flere informationer på en gang.
Der en sammenhæng mellem hvor høj intensitet bevægelsen har og elevernes læring i den efterfølgende undervisning. Hvis intensiteten bliver for høj, kan eleverne dog blive for udmattede og trætte til at få det optimale udbytte af undervisningen. Ligeledes vil bevægelse med høj intensitet medføre en stor udskillelse af adrenalin i kroppen, hvilket gør at eleverne kan være svære at få til ro igen.
En god tommelfingerregel er, at eleverne stadig kan tale sammen, selv om de bliver lidt forpustede. Intensiteten er for hård, hvis man kun kan tale med få ord. ”Snakkegrænsen” er med andre ord det punkt, hvor bevægelse går fra moderat til høj fysisk aktivitet.