Hvad siger forskningen omkring bevægelse i skolen?
Læs vores artikel om forskningen bag bevægelse i skolen her (eller se artiklen på Magasinet Skolen)
Artiklen er skrevet af Pernille Feld Snitkjær, som er udviklingsansvarlig i Let Leg. Hun er kandidat i Humanfysiologi fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Siden 2014 har hun arbejdet med bevægelse og læring i folkeskolen og har dermed en stor praktisk erfaring med lærere, pædagoger og elevers hverdag.
En lang række danske og internationale undersøgelser viser, at bevægelse har forskellig effekt, alt efter hvilken form for fysisk aktivitet man udfører. Først og fremmest kommer man i bedre fysisk form og bliver sundere, når man bevæger sig jævnligt.
Forskning har også vist en positiv sammenhæng mellem god kondition og hjernefunktion. Groft sagt er mennesker i god form bedre til at bruge hovedet end mennesker, der er i dårlig form.
Forskningen viser desuden en akut effekt, når man bevæger sig, og det kan lærerne bruge til at skabe bedre betingelser for elevernes læring. Derudover kan bevægelse være med til at motivere og forbedre fællesskab og trivsel blandt eleverne.
Gør eleverne mere undervisningsparate
Danske forskere har vist, at elever forbedrer deres hjernefunktion i op til en time efter, at de har været fysisk aktive. Dermed bliver eleverne bedre til at præstere og holde fokus i undervisningen, hvis de har bevæget sig først.
Desuden er der en sammenhæng mellem hvor høj intensitet bevægelsen har og elevernes læring i den efterfølgende undervisning. Hvis intensiteten bliver for høj, kan eleverne dog blive for udmattede og trætte til at få det optimale udbytte af undervisningen.
En god tommelfingerregel er, at eleverne stadig kan tale sammen, selv om vejrtrækningen bliver hårdere. Intensiteten er for hård, hvis man kun kan tale med få ord. ”Snakkegrænsen” er med andre ord det punkt, hvor bevægelse går fra moderat til høj fysisk aktivitet.
Skoledagen kan med fordel tilrettelægges, så der er jævnlige bevægelsesbånd af 15-20 minutters varighed. Eleverne kan starte dagen med aktiv transport til skole (cykling eller gang), eller skolen kan vælge at lave fælles morgengymnastik. Lav aktive frikvarterer med bevægelsestilbud til forskellige aldersklasser. Sørg for at eleverne får pulsen op, uden at de bliver alt for forpustede og trætte.
Øg koncentrationen og styrk læringen
Det er velkendt, at mange elever har svært ved at koncentrere sig i 45 minutter uden at blive urolige. En tommelfingerregel er, at et barn kan koncentrere sig i omtrent så lang tid som dets alder – plus et par minutter. Det vil sige, at et barn i 2. klasse på 8 år kan koncentrere sig i omkring 10 minutter ad gangen, før der skal ske noget nyt.
For de ældre elever bliver det 15-20 minutter, hvis de ellers har sovet nok og spist ordentligt. Derfor kan man som lærer ikke forvente, at eleverne kan sidde stille og koncentrere sig om en opgave i en hel lektion. Og derfor er det vigtigt at variere undervisningen med forskellige aktiviteter i løbet af lektionen, for eksempel med bevægelsesaktiviteter, der understøtter den faglige undervisning.
Koncentrationsevnen kan også trænes. Man kan altså sagtens blive bedre til at koncentrere sig i længere tid, hvis man øver sig. Studier med voksne har vist, at man er bedst til at holde koncentrationen om morgenen. Mens man om eftermiddagen har brug for flere pauser for at fastholde sin arbejdsindsats. Når man har været i et klasseværelse kl. 14 en torsdag eftermiddag, så er det meget tydeligt, at dette også gælder børn.
Bevægelse i undervisningen behøver ikke at have et fagligt indhold for at styrke elevernes læring. Forskning har vist, at eleverne bliver bedre til at holde fokus og koncentrere sig, hvis de får en aktiv pause i lektionen. Og der skal i virkeligheden ikke meget til – blot få minutter med bevægelse øger blodgennemstrømningen og hjernefunktionen.
Bevægelsestid er en god investering
Der er kun få, men lovende, forskningsstudier, som har undersøgt effekten af bevægelse med fagligt indhold. Forskningen viser umiddelbart den bedste effekt på læringen, hvis bevægelsesaktiviteten hænger direkte sammen med læringsmålet for undervisningen. Bevægelse kan nemlig bruges til at gøre et abstrakt emne mere konkret og lettere at forstå for eleverne. Eksempelvis kan eleverne udføre geometriske figurer med kroppen i matematiktimen. Bevægelsesaktiviteter med mere puls, såsom stafetter, kan med fordel bruges til at repetere eller evaluere et gennemgået emne.
Selv om bevægelsesaktiviteter tager tid fra den faglige undervisning, går det ikke ud over elevernes læring. Faktisk giver det rigtig god mening at udføre bevægelse i undervisningen – hvad end det er med eller uden fagligt indhold. Bevægelsesaktiviteter kan være med til at variere undervisningen, så eleverne kan koncentrere sig i længere tid. Især om eftermiddagen, når eleverne bliver meget urolige, er bevægelse nødvendigt.
Bevægelse styrker hukommelsen
Bevægelse efter undervisningen har en positiv effekt på elevernes hukommelse. Forestil dig hjernen som en computer, der skal gemme et dokument på harddisken. Det tager tid – faktisk flere timer – før hjernen har gemt ”dokumentet”. I den tid kan hjernens lagring af indholdet blive påvirket af mange faktorer udefra.
Men vi skaber et bedre netværk af kommunikationsveje i hjernen, når vi bevæger os, får pulsen op og øger blodgennemstrømningen i hjernen. Dermed bliver dokumentet bedre lagret i hjernen, så vi husker det bedre. Når vi sover, tager hjernen dokumentet frem igen, og vi genoplever indholdet. Herefter bliver dokumentet lagret igen, så det er klar til næste gang, vi skal bruge det.
For at opnå den bedste effekt af bevægelsen, skal intensiteten være så høj som muligt. Eleverne skal gerne have pulsen så højt op, at det er svært at snakke sammen. Derfor kan det give rigtig god mening at lægge idrætstimerne sidst på dagen, så eleverne kan brænde alt deres krudt af. Og hvis de kan gå hjem og tage sig en god lur bagefter, er der optimale betingelser for at læringen bliver lagret godt i hjernen.